Højspænding og the usual suspects i Teglstrup Hegn

FELTET.DK
Skrevet den 03-01-2010 kl. 22:08:00 af Kenneth Meyer



Ikke mindre end 445 ryttere trodsede i dag kulden og satte hinanden stævne under højspændingsledningerne i Teglstrup Hegn, hvor CK Kronborg havde arrangeret fjerde afdeling af dette års SRAM Slushcup. På en teknisk og efterhånden meget glat rute blev det en blanding af gamle kendinge på podiet og en super spændende dyst i Herre Elite. mellem Thomas Bonne (Team Rivette), Henrik Andersen (HMTBK SRAM) og Tommy Nielsen fra den arrangerende klub.

Efter første omgang var det Henrik Andersen der havde et lille forspring, efter anden omgang var det Tommy Nielsen på sin Cross cykel, der havde et lille forspring, og på de to sidste omgange var det Thomas Bonne og Henrik Andersen, der lå side om side med Tommy et lille stykke bagved. I sidste ende blev det Thomas Bonne der fik overtaget, og han kunne køre i mål som vinder i nøjagtigt 1 time, med Henrik ganske få meter bagved og Tommy et ½ minuts penge efter. Den førende rytter i Benjamin Justesen (Team T-Bikes) rullede stille og roligt i mål som nummer fire ca. 40 sekunder senere og så ud til at tage den lidt med ro i dag.

I Dame Elite var det derimod the usual suspects, idet Annika Langvad (HMTBK SRAM) igen satte konkurrenterne til vægs med en sejr på ca. otte minutter til klubkammeraten Anna-Sofie Nørgaard, der igen havde et par minutter ned til Carol Rasmussen (DMK). Annika har nu vundet fire afdelinger i træk, og adspurgt om hvordan det så ud fremover, svarede hun - sådan har jeg tænkt mig det skal fortsætte! - mon ikke hun har ret?

Hos de helt unge i U9, var det virkeligt the usual suspects, idet det var de samme tre ryttere i den samme rækkefølge som ved de to foregående afdelinger! Altså igen Ludvig Fabricius (HMTBK Future) foran Hans Landbo (HMTBK Future) og Rasmus Ulrik Niekrenz (DMK). Som vanligt var der ikke meget i mellem Hans og Rasmus, men Ludvig viste i dag at han er betydeligt hurtigere, idet han kom i mål over syv minutter før.

Niklas Letholm Patino (Team Peakbike/Holbæk CR) tog sin fjerde sejr i træk i U11 og synes at styre direkte mod den samlede sejr i U11, idet der heller ikke i dag var nogen tvivl om hvem der vandt. Julius Johansen (HMTBK Future) var tilbage på podiet efter problemer med cyklen ved tredje afdeling og slog sin rival i kampen om det andet trin på podiet, Oliver Emil Errebo (team EnergySport) med 14 sekunder.

I U13 lykkedes det også for Emil Oliver Falck Giraldi (HMTBK Future) at sikre sig sin fjerde sejr i træk, fem minutter foran klubkammeraten Anton Bødker, der i dag krøb endnu et trin op ad podiet til andenpladsen. På tredjepladsen kom Andreas Lorentz Kron (DCR) yderligere et par minutter efter. Andreas Lund Andresen (HFCK/ALOT) var rigtig uheldig. - Øv der var en der kørte ind i mig så jeg styrtede og jeg lå ellers lige efter Emil, sagde Andreas ærgerlig efter løbet.

I U15 var det igen - som de øvrige afdelinger - en tvekamp mellem Mads Pedersen (Holbæk CR) og Louis Bendixen (DMK). I dag var det Loius der kom først rundt på første omgang og havde et forspring på otte sekunder til Mads. Men Mads fik sat tempo på og sikrede sig sejren på de to næste omgange hvor han var 18 og 37 sekunder hurtigere end Loius. På sidste omgang kørte Louis igen lidt ind på Mads, men ikke nok til at indhente ham. På tredjepladsen kom Magnus Bak Klaris (ACR), der var godt tilfreds med at slå sin evige rival Tobias Mørch Kongstad (team Focus Denamark) med 10 sekunder!

I U17 var det Jesper Strodl (DMK), der i sidste ende løb med sejren, selvom han efter de to første omgange lå efter både Rasmus Hestbek Lund (KCK-Herlev) og Niklas Bøje (Team Ringsted Cycling). Men modsat de to, holdt Jesper farten i kulden og kørte de to sidste omgange med samme hastighed som de første og dermed sikre sig førstepladsen. Rasmus blev nummer to og Niklas nummer tre.

I H40 Var Keld Pedersen (Ride4fun) den hurtigste, mens der var en ny mand på podiet i form af Tomas Nørreby Tøndering (Team Næstved MTB), der blev nummer to og Kelds klubkammerat Jens Tousgaard kunne tage sig af tredjepladsen. Det var en rigtig skidt dag for Kalundborg CC i H40, idet både Michael Jørgensen og Henrik Djernis måtte udgå efter to omgange, hvor de lå helt fremme - faktisk lå Michael Jørgensen forrest og Djernis nummer to2! Den førende rytter i klassen Henrik Cohen (Team HC-Stevens Bikes) var også nede, men kom dog igen og fik begrænset point tabet til den hårdeste konkurrent til den samlede sejr, Keld Pedersen (Ride4fun)

I H50 er der ingen der kan true Mads Bødker (T-Bikes), der er helt urørlig, og han tog da også sin fjerde sejr på stribe med en margen på 13 minutter til nummer to, endnu en ny mand på podiet Carsten Hougs Lind. Den hurtige sponsor Tony Ditlevsen (Team ODLO/Deuter) kom ind et minuts penge fra andenpladsen og tog endnu et vigtigt skridt imod den samlede andenplads efter fantomet Mads Bødker.

I H60 var Nils Hybel (Johnny Cash Cykelklub) igen i hopla og nappede den tredje sejr i træk med et forspring på næsten tre minutter ned til Kalundborgs Fritz Eriksen. John Hansen, der virker som om han er ved at få fart i cyklen, skiftede en sjetteplads fra sidste gang ud med tredjepladsen i dag.

I Dame Motion var det Ditte Clausen (Åkes Helte) der blev den første i klassen der vandt to sejre, og hun ligger nu godt til i den samlede stilling. Andenpladsen gik til Marianne Radekop og Sabine Petersen (team HC- Stevens Bikes) blev nummer tre. Det er de samme tre kvinder der har været på podiet de sidste tre gange, men hver gang med en ny fordeling af pladserne!

I Herremotion var det Peter Nielsen (MTBDevils) der fik sat de andre af med et forspring på et lille minut til nummer to, Casper Bogan (SAS/Danske Bank). De næste ligger til gengæld meget tæt, men det var vinderen fra sidste afdeling Paw Sandal Lorentz Hansen (Johnny Cash CK), der nappede det sidste trin på podiet syv sekunder efter Casper og et sekund foran Carsten Løvig

Herre Elite
1 Thomas Bonne - Team Rivette 1.00.00
2 Henrik Andersen – HMTBK 1.00.03
3 Tommy Nielsen - 1.00.37

Dame Elite
1 Annika Langvad - HMTBK SRAM 1.07.37
2 Anna-Sofie Nørgaard - HMTBK SRAM 1.15.31
3 Carol Rasmussen - DMK/TeamNova 1.17.48

U9
1 Ludvig Fabricius - HMTBK Future 41.54
2 Hans Landbo - HMTBK Future 49.15
3 Rasmus Ulrik Niekrenz – DMK 49.52

U11
1 Niklas Letholm Patino - TEAM PEAKBIKE / HOLBÆK CR 1.04.02
2 Julius Johansen - HMTBK Future 1.07.33
3 Oliver Emil Errebo - Team EnergySport 1.07.47

U13
1 Emil Oliver Falck Giraldi - HMTBK Future 57.12
2 Anton Bødker - HMTBK Future 1.02.04
3 Andreas Lorentz Kron - DCR-Ballerup 1.04.01

U15
1 Mads Pedersen - HOLBÆK CYKELCENTER/STORCK 1.07.12
2 Louis Bendixen - DMK/BENBEN 1.07.53
3 Magnus Bak Klaris - Amager Cykle Ring 1.15.44

U17
1 Jesper Jesper Strodl – DMK 1.13.29
2 Rasmus Hestbek Lund - KCK-Herlev 1.15.29
3 Nicklas Bøje - Team Cycling Ringsted 1.19.38

H40
1 Keld Pedersen - Team ride4fun 1.04.46
2 Tomas Nørreby Tøndering - TEAM NÆSTVED MTB 1.05.42
3 Jens Tousgaard - Team ride4fun 1.06.44

H50
1 Mads Bødker - Team T-bikes 1.03.15
2 Carsten Hougs Lind - 1.16.24
3 Tony Ditlevsen - TEAM ODLO / DEUTER 1.17.26

H60
1 Nils Hybel - Johnny Cash Cykelklub 57.35
2 Fritz Eriksen - Kalundborg CC - 1.00.24
3 John Hansen - 1.00.25

Dame Motion
1 Ditte Clausen - Åkes helte 59.47
2 Marianne Radekop - 1.01.20
3 Sabine Petersen - Team HC-Stevens Bikes 1.02.22

Herre Motion
1 Peter Nielsen Nielsen – MTBDevils 51.59
2 Caspar Bogan - SAS / Danske Bank 52.40
3 Paw Sandal Lorentz Hansen - Johnny Cash Cykelklub 52.47

Resultatet af 3. afdeling af SRAM Slushcup

FELTET.DK
Skrevet den 13-12-2009 kl. 18:40:00 af Kenneth Meyer



På en kold, man tør dag havde 495 ryttere valgt at sætte hinanden stævne i Tyskeplantagen ved Hillerød, der dannede rammen om 3. afdeling af SRAM Slushcup. Ruten var frosthård og hurtig og men krævende med flere bratte stigninger.

I Herreklassen viste den dobbelte Slushcup vinder Benjamin Justesen (T-Bikes) igen, at han for tiden er den hurtigeste og sejrede med godt et minut ned til sidste års vinder og regerende Danmarksmester Simon Tarp Jensen (Team HC-Stevens bikes). Sidstnævnte trak sig sejrrigt ud af et spurtopgør med vinderen fra sæson seks Casper Saltoft (T-Bikes). Benjamin Justesen har nu god kurs mod pokalen - og dermed den første rytter der vinder Slushcup tre gange.

Hos kvinderne viste Annika Langvad (HMTBK SRAM) igen, at hun er Danmarks hurtigste kvinde på en MTB. Med en tid der rakte til en samlet 20. plads af alle er der nok mange mænd der må erkende, at hun er hurtig! Carol Rasmussen (DMK) havde ikke været til julefrokost og kunne sikkert nappe andenpladsen, mens Anna Telyakevych (Team eleven/Radon) tog sig af tredjepladsen.

I H40 var det længe Keld Pedersen (Ride4fun) der førte, men et styrt kort før mål resulterede i at Henrik Cohen (Team HC-Stevens bikes) kunne smutte forbi og tage sejren, hvilket giver forøget spænding om den endelige sejr i H40. Michael Jørgensen fra Kalundborg blev treer i dag og ligger kun et point efter de forreste.

Fænomenet Mads Bødker (T-Bikes) er urørlig i H50, idet han køre omgangene 3-4 minutter hurtigere end de øvrige, og når som den eneste i klassen ud på fire omgange. Men Mads Bødker er også regerende sølvmedalje indehaver ved VM i H50. Med sin anden andenplads er Tony Ditlevsen (Odlo/Deuter) ved at etablere sig som den største kandidat til at stå næst øverst på podiet, når slushcuppen slutter i Sorø om et par måneder. Jesper Crone (HMTBK SRAM) sikrede sig tredjepladsen.

U15 har udviklet sig til et opgør mellem Mads Pedersen (Holbæk Cykelcenter) og Louis Bendixen (DMK). I dag var det Mads Pedersen der var hurtigst, men det er stadigt Louis der fører, idet han vandt både første og anden afdeling. Tobias Mørch Kongstad fra Team Focus Danmark var den eneste rytter ud over de to første der nåede ud på fire omgange, hvilket gav ham en sikker tredjeplads.

I U17 var det i dag Rasmus Hestbek Lund (KCK Herlev) der var den klart hurtigste, idet han vandt med over tre minutter ned til Emil Nygaard Vinjebo (Team EnergySport) og yderligere godt to minutter ned til nummer tre, Nicklas Bøje (Team Cycling Ringsted).

I U9 klassen er Ludvig Fabricius (HMTBK Future) den hurtigste. Men det ser ud til at klubkammeraten Hans Landbo og Rasmus Ulrik Niekrenz fra DMK ikke har tænkt sig at lade Ludvig slippe alt for let. I dag var Hans kun et minut og 18 sekunder efter, og Rasmus Niekrenz yderligere 16 sekunder bagud. Når Ludvig rykker op næste år, er der lagt op til et slag mellem de to 7 årige Hans og Rasmus.

I U11 er Niklas Letholm Patino (TEAM PEAKBIKE / HOLBÆK CR) nu oppe på trede sejre i træk og styrer sikkert mod den samlede sejr i Slushcup. Drengen med de vel nok tyndeste ben Oliver Emil Errebo (Team EnergySport) tog sig ligeså sikkert af andenpladsen og ligner også en samlet toer. Dagens tredjeplads gik til CK Fix rytteren Kristian Kaimer Eriksen.

I U13 er Emil Oliver Falck Giraldi (HMTBK Future) ligeledes oppe på tre sejre i træk og i dag var han den eneste ungdomsrytter der nåede ud på tre omgange, hvilket placerede den 12 årige dreng som en samlet nummer nier i første start, kun tre minutter efter den hurtigste! Andreas Lorentz Kron (DCR Ballerup), kørte sig i dag til sin bedste placering i U13 i Slushcup, da han blev nummer to, hvilket giver ham en samlet andenplads. Dagens nye ansigt på U13 podiet var Anton Bødker, der åbenbart slægter sin voldsomt hurtige far på (Mads Bødker i H50 klassen!) og kom ind kun 40 sekunder efter Andreas.

Nils Hybel er tilbage i H60 hvor vi kender ham - øverst på podiet. Det var åbenbart kun enkelstarten der ikke var Nils livret. I dag kom han som den eneste H60 rytter ud på tre omgange og sejrede sikkert foran de to Kalundborg CC ryttere; Kaj Jensen og Jens Anker Larsen.

I Herre Motion imponerende Paw Sandal Lorentz Hansen (Johnny Cash Cykelklub) ved at vinde trods en bagskifter der ikke virkede! Han pressede sig lige foran den førende rytter fra MTBDevils Peter Nielsen. Bill Jørgensen (Vega Cykler) var ikke langt efter (fem sekunder) på tredjepladsen - så det var meget tæt i Herre Motion. Den samlede vinder skal nok også findes mellem de tre.

I Dame motion er Sabine Petersen (Team HC-Stevens bikes) ved at komme op i omdrejninger og skiftede andenpladsen fra forrige afdeling ud med førstepladsen i dag. Sabine sejrede 15 sekunder foran Ditte Clausen (Åkes Helte) og yderligere 1.10 minut foran Marianne Radekop. De tre kvinder har nu vundet en gang hver...hvem mon vinder den næste??

Se billeder

Resultater

Herre Elite
1 Benjamin Wittrup Justesen - Team T-bikes  1.05.44
2 Simon Tarp Jensen - Team HC-Stevens bikes  1.06.48
3 Casper Saltoft - Team T-bikes  1.06.49

Dame Elite
1 Annika Langvad - HMTBK SRAM  1.12.28
2 Carol Rasmussen - DMK/TeamNova  1.01.33 (1 omgang efter)
3 Anna Telyakevych - Team eleven/Radon  1.04.15

U9
1 Ludvig Fabricius - HMTBK Future  29.15
2 Hans Landbo - HMTBK Future  30.33
3 Rasmus Ulrik Niekrenz - DMK  30.49

U11
1 Niklas Letholm Patino - Holbæk CR  46.02
2 Oliver Emil Errebo - Team EnergySport  52.54
3 Kristian Kaimer Eriksen - CK Fix  58.35

U13
1 Emil Oliver Falck Giraldi - HMTBK Future  1.04.34
2 Andreas Lorentz Kron - DCR-Ballerup  47.23 (1 omgang efter)
3 Anton Bødker - HMTBK Future  48.03

U15
1 Mads Pedersen - HOLBÆK CYKELCENTER/STORCK  1.11.35
2 Louis Bendixen - DMK/BENBEN  1.12.14
3 Tobias Mørch Kongstad - Team Focus danmark  1.17.47

U17
1 Rasmus Hestbek Lund - KCK-Herlev  1.13.32
2 Emil Nygaard Vinjebo - Team EnergySport  1.16.51
3 Nicklas Bøje - Team Cycling Ringsted  1.19.09

H40
1 Henrik Cohen - Team HC-Stevens bikes  1.10.10
2 Keld Pedersen - Team ride4fun  1.10.11
3 Michael Jørgensen - Kalundborg cc  1.12.24

H50
1 Mads Bødker - Team T-bikes  1.08.40
2 Tony Ditlevsen - TEAM ODLO / DEUTER  1.00.59 (1 omgang efter)
3 Jesper Crone - HMTBK SRAM  1.03.36

H60
1 Nils Hybel - Johnny Cash Cykelklub  1.07.33
2 Kaj Jensen - kalundborg CC  45.36 (1 omgang efter)
3 Jens Anker Larsen - Kalundborg CC  46.58

Dame Motion
1 Sabine Petersen - Team HC-Stevens bikes  45.59
2 Ditte Clausen - Åkes helte  46.14
3 Marianne Radekop  47.24

Herre Motion
1 Paw Sandal Lorentz Hansen - Johnny Cash Cykelklub  1.01.26
2 Peter Nielsen Nielsen - MTBDevils  1.01.28
3 Bill Jørgensen - Vega Cykler  1.01.33

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.03 | 14:33

...det blev til en samlet 9. plads

...
19.01 | 11:30

Tak!, ligger pt. nr. 11 samlet i H40, så med lidt "krudt" i stængerne i de to sidste afdelinger er alt muligt ses i sporet

...
17.01 | 13:42

Du er sku med i top 10 i H40 i Slush Cup - respekt

...
18.10 | 13:47

Tak, men der var desværre ikke det sidste i "stængerne"....

...
Du kan lide denne side